Forestil dig, at din krop bliver skrubbet med økologisk sukker, at saften fra friske appelsiner presses ud over mens en naturlig, antioxidant, exfolierende og opstrammende maske - lavet af græsk yoghurt og afrikansk rød te - renser og afgifter din krop. Herefter bliver din krop dekoreret med appelsinskiver og du pakkes ind, så ingredienserne kan gøre deres virkning. Nyd at dit ansigt bliver forkælet med eksklusive og nærende cremer. Oplev at du i et specialudviklet vådrum får kaskader af blødt, renset vand - en tropisk regn-afrensning - over kroppen. Forkæl dig selv med et afslappende karbad fyldt med aromatiske ekstrakter. Stress af med et eukalyptusdampbad eller en Hot Stone massage. Eller hvad med et omslag af opvarmet mudder, der udrenser kroppen?
Helle Thorup CitySpa har videreudviklet de hotteste behandlingsmetoder, kombineret dem med den nyeste teknologi og tilbyder kropsbehandlinger i luksusklassen. Helle Thorups CitySpa er gennemført luksuriøst og vi glæder os meget til, at kunne byde dig velkommen.